ICON KANOGUIDEN

Hvor skal vi sejle i kano og kajak?

Kanoguiden er et register over kanoruter i Danmark og udlandet. Du kan finde informationer om ruter i skærgård, åer, søer m.m. Derudover kan du finde oplysninger om de nærmeste kanoudlejere.

Formålet med guiden

Det skal være nemt at finde informationer om kanoturisme. Sandsynligheden for at få en god oplevelse på kanoturen stiger, jo bedre forberedt turen er. Der findes en del om emnet på nettet, på lokale turistbureauer og i bøger - af varierende kvalitet og mængde. Målet er at skabe en portal, hvor man kan forberede sin kanoferie uden stress og evig søgen efter informationer.

Hvorfor tage på kanotur?

Det er der mange gode grunde til. Mange er betagede af naturen og det giver en anden oplevelse at se den fra vandsiden. Du kommer til at se, føle og høre naturen på en måde, som ikke kan opleves fra landjorden. Kanoferie er en kombineret ferieform, hvor begrebet "aktiv ferieform" og afslappende dagdriveri forenes i smukke naturomgivelser. Alt efter hvordan du sammensætter turen kan du afstresse ved at lade strømmen flyde dig roligt gennem naturskønne omgivelser eller du kan suse gennem hidsige fosser og klippestykker i et hektisk tempo.

Bidrag til kanoguiden - del din viden om kanoruter

Opstil dine favoritruter i Google Earth og upload - nemmere bliver det ikke. På den måde gør du detajlerede geografiske data tilgængelig omkring kanovandet, hvilket gør det nemt for andre at finde og udvælge det helt rigtige sted at sejle i kano eller kajak.