ICON KANOGUIDEN

Frequently Asked Questions

Her er mulighed for at få svar på de mest almindelige spørgsmål angående kanoguiden.

Der mangler et område - hvordan tilføjer jeg det? 

Send dit forslag ved hjælp af kontaktformularen.

Der mangler nogle oplysninger om en af ruterne på siden 

Super :-) skynd dig at installere Google Earth og tryk så på linket "Download kml til Google Earth" i højre side. Tilføj det der mangler, og tryk herefter på "Upload ny beskrivelse af Emån øvre" og send den nye KML-fil. Udfyld blot de faktafelter, som du mener bør ændres. De felter som du lader stå tomme arver blot værdien fra den aktuelle version af ruten.

Hvad menes der med område? 

Der er tale om en geografisk afgrænsning af kanoruterne. På den måde kan du for eksempel få vist en oversigt kun med de ruter der findes i Småland. Afgrænsningen kan også være et helt land.

Hvor deler jeg mine geotaggede billeder? 

Kanoguiden.org anvender Panoramio til at vise geotaggede billeder. Opret en bruger på Panoramio og følg anvisningerne. Efter du har uploadet dine billeder til Panoramio vil de blive synlige på Kanoguiden.

Hvor tilføjer jeg nærmeste kanoudlejere for en rute? 

Første skridt er naturligvis, at kanoudlejeren er oprettet på kanoguiden.org. Forbindelsen mellem kanorute og kanoudlejer oprettes automatisk efter en fastsat metode. Målet er kun at vise relevante udlejere til kanovandet.

Hvordan finder jeg ud af, hvor lang kanoruten er? 

Google Earth har en lineal-funktion, hvor du kan markere en sti og få programmet til at beregne længden:

Funktioner > Lineal > Sti

Herefter kan du bruge markøren til at opmærke ruten.

Hvordan opretter jeg en kanorute? 

I korte træk så foregår det ved hjælp af Google Earth. I programmet har du mulighed for at oprette stedsmarkører og stier. Disse kan eksporteres via KML-formatet og efterfølgende uploades her på siden.

Note: En udførlig guide til at oprette filerne i Google Earth er på vej

Hvordan tilføjer jeg min rute til et område? 

Den proces er automatiseret, og du behøver ikke foretage dig noget. Hvis du mener, at der mangler en rute i et område, så kan du anmode om at få den tilføjet. Brug kontaktformularen.

Hvordan ved jeg, hvilke ikoner jeg skal bruge til mine stedsmarkører i Google Earth? 

Bedste råd er at kikke på den praksis der allerede er brugt på siden. På den måde bliver informationerne mest ensartede og lette at forstå. Så se dig om på siden, og se hvordan andre har gjort :-)

Jeg får en fejlmeddelse, når jeg forsøger at oprette en ny rute - hvorfor det? 

Det kan der være flere grunde til. De mest åbentlyse er, at du har struktureret dine oplysninger forkert i Google Earth eller at du forsøger at uploade en KMZ fil - Du skal vælge KML i Google Earth.

Jeg har lige uploadet en ny rute - hvorfor kan jeg ikke se den på hjemmesiden? 

Der kan gå noget tid inden ændringerne bliver synlige, så fortvivl ikke - men undlad at sende de samme opdateringer igen, for så tager det længere tid :-)

Jeg vil gerne have vej- og bynavne på satelitkortene 

Hold musen over "satelit-knappen" i øverste højre hjørne på kortet. Sæt derefter flueben ved etiketter.

Jeg vil gerne oprette en ny kanorute - hvordan gør jeg det? 

Alletiders :-) Du trykker blot på Ruter i hovedmenuen, og vælger "Tilføj rute" under punktet Del dine oplevelser i højre side.